Forside


Velkommen til Virkelighedsspil.dk – en hjemmeside om gamification og udnyttelse af spilkoncepter i den virkelige verden.

 

Gamification handler om at overføre spilelementer til situationer, der ikke normalt er spil med formål om at motivere brugere. Jeg har skabt min egen betegnelse for spil, der foregår i den virkelige verden: Virkelighedsspil.

 

I januar 2015 startede jeg mit eget virkelighedsspil på VID Gymnasier, hvor jeg arbejder. Forløbet blander undervisning i dansk og kommunikation/it med spil, hvor eleverne laver karakterer og løser gåder. Besøg Storbyen 1888 for at se mere.


Her på hjemmesiden finder du en introduktion til begreberne virkelighedsspil og gamification. Det er mere og mere benyttet at konstruere spilløsninger til at markedsføre produkter, introducere alternative læringsmetoder og skabe motivation. Virkelighedsspil er inspireret af computerspillets interaktive univers og udgør et oplagt alternativ til digitale spil, da virkelighedsspil inddrager brugeren aktivt og giver anderledes og spændende oplevelser, som man kan mærke på sin egen krop.

 

Under menuen Virkelighedsspil kan du læse mere om, hvad der kendetegner virkelighedsspil, og hvordan disse spil kan motivere brugere til at foretage handlinger, de ellers ikke ville foretage.

 

Under Blog introducerer jeg kort min blog, hvor jeg skriver om muligheder for at bruge spil i undervisningssammenhæng.

 

Under Spil Selv kan du blive inspireret til at skabe dit eget virkelighedsspil - spil, der kan handle om alt fra at motionere eller gøre rent, til at overvinde psykiske problemer.

 

Den Hemmelige Side indeholder hemmeligheder, som kun bliver afsløret, hvis du knækker koden. Her kan du blandt andet læse om det fiktive virkelighedsspil Virusfighterne.

 

Jeg har startet denne hjemmeside, fordi jeg interesserer mig for alt, der har med spil at gøre – både professionelt og i fritiden. Du kan læse mere om, hvem jeg er, under menuen Om Mig.

 

Under Kontakt kan du finde oplysninger om, hvordan du kontakter mig.

 

God fornøjelse med virkelighedsspillets verden.

 

Til toppen